Om at gå til psykolog

Her kan du læse lidt generelt om at gå til psykolog, inspireret af Komiteen for sundhedsoplysnings udgivelse: Forstå dine symptomer.

Hvad kan psykologen gøre?

En psykolog kan hjælpe med at undersøge og behandle visse psykiske lidelser. Sammen med den psykolog, du har valgt, fastlægger I, hvilken behandlingsmetode der er mest hensigtsmæssig i forhold til problemets karakter og alvor. Nogle problemer kan løses ved et kort terapiforløb på nogle få samtaler, medens andre kræver længere tid og flere samtaler. Udgangspunktet er under alle omstændigheder dit behov.

Forståelse af årsag og reaktion

Psykologen kan hjælpe dig til en bedre forståelse af dine psykiske reaktioner i forhold til dine fysiske symptomer. Herigennem kan du blive mere bevidst om kroppens signaler og forebygge, at mere alvorlige symptomer opstår. Gennem den nye forståelse vil du eksempelvis kunne ændre på tanker og adfærd, hvilket kan få positiv indflydelse på dit helbred og din situation. Dette bidrager til, at dagligdagen bliver mindre stresset, og at kroppen fungere bedre og roligere.

Din motivation er meget vigtig

Hvis du beslutter dig for at søge hjælp hos en psykolog, må du være motiveret for at gøre noget ved problemet. Det hjælper kun, hvis man selv er parat til at gøre en indsats og konfrontere det, der er svært. Betragt psykologhjælpen som en mulighed for at lære dig selv og andre bedre at kende. Vær åben om dine symptomer, tanker og følelser, herunder overvejelser om behov for fx medicinsk behandling og samtaleterapi.

 

Fakta om psykologen

Uddannelse

En privat praktiserende  psykolog er universitetsuddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. Psykologtitlen er en beskyttet titel. Det betyder, at kun den der har en godkendt universitetsuddannelse som psykolog, må benytte denne titel. En psykolog kan efter gennemførelse af mindst to års superviseret praksis søge Socialministeriets Psykologinævn om autorisation. Herudover kan en autoriseret psykolog videreuddanne sig indenfor en række specialer organiseret i Dansk Psykologforenings regi. En autoriseret psykolog kan søge overenskomst med den offentlige sygesikring, - og opnå et såkaldt ydernummer, som betyder, at psykologen kan modtage lægehenviste patienter under sygesikringen.

Enhver kan frit henvende sig til en privatpraktiserende psykolog.

Valg af psykolog

Psykologer er meget forskellige afhængigt af køn, alder, baggrund, uddannelse, erfaring og speciale. Undersøg mulighederne. Det er vigtigt, at du vælger en psykolog, som du føler dig tryg ved. Det kan være svært at afgøre på forhånd. Derfor bør du være frit stillet efter første samtale.

Generelt om psykologisk behandling

Der findes en bred vifte af psykoterapeutiske metoder, og det kan være svært at vide hvilken metode, der egner sig bedst til ens behov og personlighed. De to mest anvendte psykoterapeutiske retninger er:

Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk psykoterapi sigter med at afdække og gennemarbejde ubevidste konflikter, der har deres udspring i barndomsoplevelser. Sådanne ubevidste konflikter antages at være årsag til såvel psykiske lidelser (fx angst og depression) som problemfyldte følelsesmæssige forhold til andre mennesker.

Kognitiv terapi

Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi arbejder med at hjælpe patienten til at ændre negative tanke- og adfærdsmønstre. Det er relativt lettere at foretage ændringer i adfærd og tænkemåder end i følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Da disse samtidig er tæt forbunde vil ændringer i adfærd og tankevaner efterhånden også virke ind på følelser og kropslige symptomer.

Medicin eller samtaleterapi?

Ofte er der en næsten fanatisk dikussion af, om man skal bruge det ene eller det andet. Faktum kan være, at begge muligheder skal holdes åbne:

Psykologisk behandling kan have den fordel, at man gennem dybere forståelse af sig selv og samspillet med omgivelserne bliver bedre i stand til at håndtere sine vanskeligheder. Omvendt kan fx depression og andre sindslidelser være så alvorlige, at man absolut må tilråde samtidig behandling med medicin. Endelig ser det ud til, at visse former for funktionelle lidelser bedres under behandling med antidepressiv medicin.

Generelt må man advare mod langvarig brug af sløvende og tildækkende behandling med beroligende medicin (især benzodiapeziner), sovemedicin og stærk smertestillende medicin (især morfika). På den anden side må man acceptere, at det kan være nødvendgit i korte perioder og efter aftæle med lægen.

Terapeuten er vigtigere end metoden

Udbyttet af samtalebehandlingen afhænger af patienten, terapeutuen og den anvendte terapiform. Effekten af den kognitive adfærdsterapi er bedst dokumenteret - vurderet ud fra den videnskabelige litteratur, der findes i dag. Nyere psykoterapeutisk forskning vider imidlertid, at den enkelte terapeuts konpetence og evne til at etablere kontakt formentlig spiller en større rolle for terapiens effekt end den anvendte psykoterapeutiske metode.

Psykolog Anton Eg, Slagelse